Dagbog

Anders 60-års fødselsdags-rejse 2006

Mandag d. 5/4-2004

                       Anders` 60-års-fødselsdagsrejse til Rom .

 

 

                      Vi er nået frem til fødslen; men det har været en lang svangreperiode. Vi har været omkring Egypten og Kina, men er stoppet ved Rom. Nettet er blevet besøgt, og vi har fundet flybilletter til en passende pris og langt om længe et hotel, som lå så centralt, at det passede vores ønsker. Billetterne blev bestilt, og alt er nu på plads.

                      Årsagen til alle overvejelserne er, at jeg, Anders, bliver 60 år, og i den anledning har vi besluttet, at vi vil på en rejse med vores to drenge og deres kærester og udnytte de muligheder, som vi har, når der endnu ikke er småbørn. Der er blevet læst på lektien og lagt et program for hver dag, sådan at vi ikke drukner i muligheder og beslutninger. Vi har lidt problemer med det kulinariske, som ikke er uvæsentligt, men vi sender en mail til den mangeårige top-journalist ved Jyllands-Posten, Per Nyholm, og han er så imødekommende, at han svarer med syv udvalgte spisesteder i Rom.

 

                      Lørdag den 11 marts 2006.

 

 kl. 14.20 (kun tyve minutter forsinket) henter Henrik og Christina os på Spicavej, efter at vi kort forinden har afleveret hundene til Agnete og Klaus, som Gud ske lov tilbød at passe dem som alternativ til en kennel.

                      Godt tre timer senere kommer vi til Lyngby, og bliver modtaget af mørbradbøf og rødvin, og så for resten også Rikke og Christian.

 

                      Søndag den 12. marts.

 

                      Op kl. 5.30 for 6.30 holder der en stor taxa uden for Porsevænget parat til at transportere os til lufthavnen, hvor der er seneste check-in kl. 8.30. Flyveturen er flot med udsigt over Alperne og siden hen det norditalienske landskab. Maden er ikke noget at skrive hjem om, for der er ingen gratis forplejning

                      Vi har forladt minus 5 grader og kold vind og træder nu ud i tretten grader og solskin; vi og foråret er kommet til Rom klokken 11.05.

                      Hjemmefra har vi arrangeret afhentning i lufthavnen, og derfor møder vi en dame med et skilt, hvorpå der står THOMSEN, og snart efter er vi på vej ind ad motorvejen mod vores hotel.

Cesari. Det har været hotel siden 1787 og blev meget besøgt af den verdensberømte forfatter Stendahl (Hoffet i Parma) og er beliggende i hjertet af Rom, fem minutters gang fra Trevifontænen på den ene side og Pantheon på den anden side. Gammeldags og hyggeligt, men der er alle moderne faciliteter, inkl. hårtørrer.

                      En hurtig kop kaffe på værelset og et stykke pizza på en solbeskinnet trappe. Og så er vi på vej, for vi skal ud at zappe i Rom. Vi går over imod Peters Kirken og passerer Castel Sant`. Angelo (Engelsborg). Vi kommer til Peters Pladsen og ville egentlig have været en tur ind i kirken, men der er i hvert fald 500 meters kø denne søndag eftermiddag. Så vi vender om, krydser Tiberen endnu engang, fanges af den dejlige Via Giulia og ender på Piazza Navona for at få en forfriskning. Alt forløber vellykket bortset fra, at Rikke bestiller en cappuccino og på tjenerens forespørgsel svarer, at det skal være med varm mælk. Han hører kun det sidste og serverer det ønskede.

                      I Rom er kvartererne forskellige, men de enkelte gader er vidt forskellige – rundt om hjørnet og i et nu er kulisserne ændrede, og en helt ny atmosfære åbenbarer sig. Selv i de mindste gyder er der kørende trafik, som nok forstyrrer, men på den anden side understreger den levende by.

                      Om aftenen besøger vi Per Nyholms faste spisested, La Porta del Colloseo, beliggende lige over for Forum Romanum. Vi er seks personer og et yderst kompliceret spisekort, så der går helt ged i det, indtil vi overbringer værten vore hilsener fra anbefaleren. Senor Cleto skærer igennem, og kort tid efter har vi et yderst spændende fiskebord arrangeret foran os, inkl. østers; en grænseoverskridende udfordring, som Christina og Rikke klarer med bravour. Imellem to dampende muslinger ankommer en guitar, som i en duo med værten skaber en stemning af Bella Notra.

                      På vejen hjem klokken lidt i ti dropper vi – 100 meter fra vores senge – ind i San Ignazio di Loyola, hvor der er en smuk kirkekoncert.

                      Alt har været perfekt.

                                                                                                                                                         Mandag den 13. marts.

 

                      Vi er oppe kl. 8.30 og kommer ned til et morgenbord, som har alt, hvad hjertet kan begære, meget mere end vi havde forestillet os, og derfor trækker måltidet lidt ud. Vi skulle være på farten kl. ni, men kommer først af sted et kvarter senere, idet Christian skal bruge ti minutter på at brokke sig over, at vi er kommet fem minutter for sent!

                      Ud på Corsoen og til venstre, og kort efter er vi på Piazza del Poppolo, hvis superelipseformede plads er den hovedindgangen til Rom. Her oplever vi det imponerende syn, der mødte de valfartende fra nord, når de nåede frem til Den evige Stad. Porta del Poppolo udstråler storhed og magt. Gennem portåbningen ser man på midten af pladsen en obelisk og bag den barok tvillingekirker fra 1670. Det fortælles, at Holberg på sin rejse til Rom følte sig sløj, men efter dette syn var helbredt. Til venstre for indgangen ligger Santa Maria del Poppolo, en renæssancekirke med pragtfulde kapeller. Chigi-kapellet har Rafael som arkitekt og er udsmykket af Bernini bl.a. med en mosaik af det knælende skelet nedfældet i gulvet. Cerasi-kapellet til venstre for højalteret rummer to mestermalerier af Caravaggio, tidlig barok-stil.

                      Ude i solskinnet begiver vi os tilbage op igennem Pincio-parken, som har været rekreativt område siden oldtiden og i sin nuværende udformning er anlagt af kejser Napoleons foretrukne arkitekt omkring år 1800. Vi nyder udsigten ud over Rom, som forårslyset denne formiddag får til at se fortryllende ud i al sin mangfoldighed kronet af kuplen over Peters Kirken. Lidt længere fremme passerer vi Villa Medici, som er en imponerende bygning; rolig og ren renæssance, og som har været hovedsæde for den magtfulde Medici. familie.

                      På Den spanske Trappe fra 1720 og i rokoko mærker vi, at det er uden for sæsonen. Der er ikke flere mennesker, end at man ligefrem kan bevæge sig, og de lommetyve og fidusmagere, som vi spotter, virker hektiske og sultne i deres egoistiske jagt på at forårsage skade på andre mennesker. Sikken et moralsk opstød.

                      Neden for trappen fortsætter vi ligeud ad Via Condotti, hvor Roms i øjeblikket fornemste modeforretninger har sat hinanden stævne. Der er mange meget elegante ting, men hverken prisen eller elegancen ville passe ind i vores Århus-hverdag. Vi finder en fortovscafe`, men beholder frakkerne på, inden vi krydser tilbage og over til Piazza della Republica, som er anlagt oven på og følger formen af kejser Diokletians bade. Pladsen, som vi ser den, stammer fra slutningen af det 18. århundrede og blev anlagt som en markering af, at Italien var blevet forenet med Rom som hovedstad. Naturligvis er der en fontæne, og da den blev afsløret i 1901 vakte det stor skandale, at den var prydet med fire meget yppige nøgne bronzenymfer.

                      Lidt derfra får vi under et halvtag lidt frokost i form af sandwich med knasende dejligt italiensk brød.

                      Ti minutter senere er vi på Via Veneto nr. 27, nærmere bestemt Santa Maria della Concezione, som i sin krypt rummer en illustration af døden i form af 4000 skeletter. I den dæmpede belysning går man ad en gang og passerer flere kapeller udsmykkede med kranier, knogler og ben, som dekorativt er bygget op omkring skeletter iført munkekutter og til siderne hvilende munkemumier. Der er mere mellem himmel og jord end nogle andre steder!:) Ved udgangen bliver man bragt tilbage til virkeligheden med følgende oplysning: ”Det, som du er, var vi en gang. Det, som vi er, bliver du en gang”.

                      Santa Maria della Vittoria er en barokkirke fra 1610. Udsmykningen er overdådig, men højdepunktet er Cornaro-slægtens kapel med et pragtstykke af Bernini: Skt. Teresas henrykkelse, som skildrer en nonnes stærkt sensuelle følelser under en drøm, hvis nærmere indhold som følge af pli ikke er beskrevet.

                      Vi får en ”puster” på vores hyggelige hotelværelser, førend vi ti minutter nede ad Corsoen på Via della Croce finder endnu et af de anbefalede spisesteder, Trattoria Otello alla Concordia. Pastaplader viklet omkring krydret kalvefars lægger en god bund, og den – altså bunden – er næsten ved at gå ud, da vi lægger yderligere kalvekød oveni enten som frikasse` eller skært.

                      Både dagen og vi er brugt op.

 

                      Tirsdag den 14. marts.

 

 

                      Det er 60 – års fødselsdag, og jeg bliver mødt med et morgenbord med pakker og breve og blomster og føler mig både værdsat og begavet..

                      Klokken 9.30 entrer vi Forum Romanum, som med sine tusindtallige fragmenter fra oldtiden er en udfordring for fantasien. Vi går omkring i det lune solskin for at danne os billeder, men det er svært.

                      Hist og her er der fine detaljerede og fortællende billedrelieffer. Andre steder er der monumentale bygningsrester med enorme kupler og buer. Vi fortsætter op på Palatinerhøjen, som denne dag er præget af rod, manglende skiltning og afspærringer, men antikt er det. Vi tanker drikkevarer ved et fortovssalg og krydser gaden over til Colosseum, hvor vi indtager en træstub og forfrisker os med udsigt til et af verdens klenodier. Colosseum er opført under Kejser Vespasian i år 270 e. Kr., er 48 meter højt og har siddepladser til 50.000 tilskuere. Meget af det er så velbevaret, at man får et godt indtryk af Roms storhed, men på den anden side kribler det i én for at få det fuldstændigt genopbygget.

                      Vi finder en pizza bag ved Colosseum og rundt om hjørnet.

                      San Clemente er tre kirker, som er bygget ovenpå hinanden igennem tusinde år, nemlig fra år 100 til år 1100, og så er der endda siden tilført nyklassisme fra 1700-tallet i form af indgangsfacaden, som fører til den øverste og nyeste kirke fra 1108 med Roms fineste mosaikker med planter og fugle i loftet over apsis. Etagen nedenunder rummer kirken fra 300–tallet, nylig restaureret med talrige gange og siderum. På overgangen mellem den og nederste etage er udgravet en romersk gyde, som kun er 80 cm. bred, og som stammer fra tiden før kejser Nero, d.v.s. før 54 e. Kr.

 Efter denne tur i historiens mystiske mørke kommer vi op i solskinnet og sætter retning imod Roms domkirke, San Giovanni in Laterano, hvor Roms biskop, Paven, holder andagt én gang om året. I sin nuværende form stammer kirken fra 1657, hvor den geniale arkitekt Boromini fra en bygning på sammenbruddets rand skabte et barokt rumhele med overrumplende panoramaer med fantastiske lysindfald. Op gennem hovedskibet ser man det alter, hvorfra kun Paven må celebrere, og som måske rummer hjerneskallerne fra Peter og Paulus. Vi forlader kirken gennem hovedindgangen med de tons tunge bronzedøre, som stammer fra Curiaen (det antikke Roms folketing) på Forum Romanum.

                      Henover en solbeskinnet plads til bygningen, der rummer den hellige trappe på 28 trin, som måske stammer fra Jerusalem, hvor Jesus besteg den på vej til domfældelsen hos Pontius Pilatus. Trappen må ikke betrædes, og derfor ses pilgrimme på knæ på vej op til kapellet, som er pavernes private. Vi er på katolikkernes helligste sted i al sin enkelhed.

                      En lige alle` kantet af platantræer, som i øjeblikket er bladløse, fører os op til Santa Maria Maggiore, som nogle anser for at være den smukkeste kirke i Rom. Det er barok, så det batter. Loftet er smykket med det første guld, som kom fra Amerika, og gulvet fra 1100-tallet prydes af cosmatik, hvilket er mosaikker uden motiver. På hver side af højalteret, som bæres af fire porfyr-søjler og gemmer kirkens fornemme relikvie, evangelisten Matthæus` knogler, findes enestående kapeller. Til højre ligger Pave Sixtus V begravet i marmor og skønhed og modsat findes Capella Borgese, som er det mest luksuriøse i Rom.

                      Et noget strengt program, men vi har kun tid til en kort slapper, inden vi skal have slipset bundet og parfumerne på og til 60-års fødselsdagsmiddag i Taverna Giullia meget tæt ved hovedbroen over til Peters Kirken. Charlotte får hurtigt delagtiggjort tjeneren i dagens begivenhed. Det er ikke muligt at holde styr på, hvad alle seks får at spise, men min forret er tre små stykker brød med laks og trøffel efterfulgt af dejlig fisk med artiskokker. De andre slutter af med dessert, mens tjeneren vimser lidt rundt og pludselig ankommer med en tallerken dessert til mig prydet med et 60 års tal dannet af to tændte stearinlys.

                      En dejlig og fuldt besat fødselsdag.

 

 

                      Onsdag den 15. marts

 

                      Solskin og på grænsen til det lune. Vi er på farten klokken ni, men vores to yngste piger har allerede været i aktivitet i et par timer for at få det fulde udbytte af morgenmaden.

                      Castel Sant` Angelo nyder vi udefra, og dens flotte og lidt mystiske silhuet kommer rigtigt til sin ret i morgenlyset. På tilbagevejen imod Piazza Navona frekventerer vi en bank for at få slået hul på en 500 Euro-seddel, men i løbet af  tyve minutter er projektet druknet i bureaukrati. Men det er Berninis ”Flodernes Fontæne” ikke. Det er et dramatisk springvand, som sprudler kraftfuldt midt på Piazza Navona og som symboliserer de store floder i de verdensdele, der var kendt den gang. Naboen, den dristige konkave barokfacade på San Agnese in Agone udtænkt af Boromini, er desværre næsten helt skjult af restaureringsstilladser.

Nogle hyggelige stræder længere fremme, rundt om hjørnet, og så pludselig ligger Pantheon foran os: Den bedst bevarede bygning fra oldtidens Rom (120 e. Kr). Oprindelig gudetempel, men nu kristen kirke med et højalter, der hviler på 28 vognlæs knogler fra de kristne i Katakomberne. En bygning i fuldstændig harmoni, hvor en cylinder kronet af en kuppel deler den samlede højde med halvtreds procent til hver.

                      Nu indtræder en krise! Da vi er på pladsen foran Pantheon og afgiver vores bestilling til en formiddagsforfriskning, bliver vi gjort bekendt med, at der denne dag ikke udskænkes eller sælges øl i Rom p.g.a. en UEFA - CUP fodboldkamp mellem Roma og Middelsborugh fra England. Jeg afsøger det omliggende terræn, men uden held. Således tørlagt for mit vedkommende fortsætter vi op til Il Gesu kirken.

 Jesuiterordenen opstod i slutningen af det 16. århundrede og var i kraft af en suveræn uddannelse og viden i stand til at påvirke magthaverne verden over. Dette er deres hovedkvarter og hvilken manifestation af magt og pragt. I venstre tværskib finder vi ordenens indstifter San Ignatus` grav, som er både pompøs og pragtfuld.

Gennem en diagonalgade og efter et par heftige kryds er vi i løbet af få minutter fremme ved foden af trappen op til Capitol. Efterhånden som man går op ad trappen, åbenbares Michelangelos trefløjede renæssancepalads, hvor sidefløjene konvergerer mod hinanden og omfavner en af verdens bedste rytterstatuer nemlig Marcus Aurelius. Pladsen rummer på en gang intimitet, ro og storhed. Bedre fås det ikke.

                      Vi krydser bag om og kommer ned til Trajans Markeder, hvor vi får forsyninger i form af pizzastykker, og hvor det lykkes mig omkring et hjørne at købe en øl ledsaget af en anbefaling om diskretion i dagens anledning. Vi nyder frokosten på et stort trappetrin i den efterhånden varme middagssol.

                      Markedet er bygget omkring 100 år e.kr. og var datidens indkøbscenter i flere etager med kontorer og forretninger. I øjeblikket er en stor del aflukket p. g. a. restaurering, men vi får trods dette løftet endnu en flig for, hvordan man levede for 2000 år siden.

                      Verdens mest kendte springvand er Trevi Fontænen, opført i 1762 efter tegninger af en i øvrigt ubetydelig arkitekt. Barokkens sidste trut i trompeten, men sikke en fanfare. Fontænens frodige former fik et overflødigt tilskud, da skuespillerinden Anita Ekberg i forbindelse med en filmoptagelse supplerede dem med sine svulmende kurver. Vulgært kan også være fængslende, og det ser vi og rigtig mange andre her. Kaskaderne af vand kommer direkte fra en af Roms akvædukter, som har fungeret siden år 19 e. kr.

                      Ryg mod ryg til vores hotel slutter vi dagen. Kirken San Ignasio Loyola, hvor vi på vores første dag om aftenen hørte koncert, stammer fra 1650 og er den overdådigst udsmykkede i Rom og en hyldest til stifteren af Jesuiterordenen Ignazio Loyola. Interiøret skyldes den geniale maler Andrea Pozzo, som på de flade lofter har skabt dels en illusion om en himmel bemandet med Gud, Jesus og Ignazio, som strækker sig en km. ud i det blå, og dels en kuppel, hvor synsbedraget også er fuldkomment. Pave Gregor XV ligger begravet her under et overdådigt monument skabt af seks kostbare stenarter og garneret med bronze og forgyldninger.

                      Det var kirken, men udenfor i eftermiddagens sol venter en henrivende rokoko-plads med tre små paladser, som omgiver kirken.

                      Om aftenen fører Henrik os sikkert igennem smågaderne hen til Il Polentino i Trastevere. Kort før vores mål møder vi en ældre italiensk herre – muligvis subsistensløs -, som har boet nogle år i Danmark og som mener, at han er kunstner. Vi får en temmelig varm og meget kammeratlig samtale om noget volapyk og slipper langt om længe ud af omfavnelsen.

                      Restauranten er som alle de andre særdeles velbesøgt og hyggelig. Min forret af appetitvækkere fra havet er rigelig skarp. Derefter får jeg lam ledsaget af en noget tam spinat.

                      På vejen hjem mister jeg styringen, og derfor ender vi under parasoller mellem gasopvarmere på Piazza Navona, hvor der som ved et trylleslag pludselig både serveres øl og avancerede drinks til ni Euro stykket. Vi kan alle sammen finde vej hjem.

 

 

                      Torsdag den 16. marts.

 

 

                      Synet af de enorme køer uden for Peters Kirken har fået os til at stå tidligt op, og kl. 8.15 er vi fremme og i løbet af fem minutter inde i dette verdenscentrum.

Kirkens stolthed og varemærke er Michelangelos renæssance-kuppel, som er fra 1572, og under denne kuppel ligger verdens største kirke. Den er kolossal. Det indvendige domineres af Berninis tyve meter høje baldakin båret af fire søjler lavet af kobber, som stammer fra Pantheons tag. Bag denne manifestation rejser højaltret sig i al sin pragt, og der er ikke sparet på noget. I sidekapellerne langs hovedskibet ligger paverne begravet under monumenter, som på alle måder forsøger at udødeliggøre dem. Tre ting skiller sig ud: Umiddelbart til venstre for indgangen er Kejser Hadrians sarkofag transporteret fra Castel Sant` Angelo til Peters Kirken, hvor den nu tjener som døbefond. Den har gjort den sjældne tur fra død til dåb. Marmorstatuen af San Peter på højre hånd, førend man kommer til baldakinen er det andet bemærkelsesværdige. Den er så elsket, at foden næsten er slidt bort af alle de katolikker, som skal røre ved den. Og så lysende hvid marmor, der udstråler ynde, fromhed og betagende skønhed: Michelangelos verdensberømte Pieta`.

Da vi kommer ud er regnen taget til over Peters Pladsen med Berninis imponerende kolonnade fra 1660, som omfavner pladsen med den centrale obelisk, som på sin top bærer en kugle med en splint fra Kristi kors.

Vi krydser os igennem vandpytter og omkring nogle hjørner til Det sixtinske Kapel. Det troede vi i hvert fald. Men der er en kø på ca. 1½ time i regnvejr, så derfor ændrer vi kurs til en lille bar, hvor vi kan få varmen.

Under paraplyer passerer vi Villa Farnesina, som er en fuldendt renæssance-rigmandsvilla fra 1508, men som desværre også er fuldstændigt dækket af stilladser.

Vi har forladt det magtsøgende, selvhævdende Rom og kommer gennem Porta Settimiani (renæssance) ind i Trastevere, som er den mest maleriske del af byen. I dag er det den hotteste del af Rom. En kryds og tværs af middelalderlige gader, der bugner af  alt til hverdagens behov og behag. Kvarterets samlingspunkt er Santa Maria in Trastevera fra 1100-tallet, som i sammenligning med de kirker, vi har set, er både flot og hyggelig. Facaden prydes af en mosaik, hvor Jomfru Maria ammer Jesus, mens ti kvinder tilbyder hende lys fra deres olielamper. Tilbage gennem pytterne finder vi en veloverdækket fortovsrestaurant med gasvarme, hvor vi nyder vores frokost. Jeg får asparges med skaldyr og deler bagefter en artiskokpizza med Charlotte.

Palazzo Farnese ligger på den anden side af Tiberen. Det er fra 1550 og måske verdens smukkeste renæssance-palads fra 1550. Michelangelo var chefarkitekt, og siden 1635 har det været fransk ambassade. Herfra fører Via Giulia hjemad. Denne dejlige gade er i 1500-tallet anlagt af Bramante og er kantet af århundrede år gamle renæssance bygninger.

Om aftenen gæster vi La Taverna degli Amici, som ligger i en lille ubetydelig krog tæt ved Capitol. Fuldstændig fyldt og lidt dyr, men rigtig god mad. De fleste af os får skinke med dejlig krydret sauce a la italiensk.

Jeg er træt og skal hjem og diktere lidt og have min ”godnat-øl”. De andre går ned til Pantheon for at få en drink. Ikke så værst.. De nød bl.a. at lytte til et par dygtige tværfløjtespillere.

 

 

Fredag den 17. marts  

 

 

Vi er tidligt oppe for vi har tænkt os at snyde køen ved Det sixtinske Kapel, og derfor er vi af sted kl. 8.15. Men vi får både en lang næse og en lang kø, som allerede er på over en time. Vejret er godt, så vi står det igennem. Vort mål er Kapellet, og efter ca. tyve minutters kamp med menneskemasserne står vi overfor nogle af historiens i alle måder største malerier. Der er fuldt hus, men Michelangelos Dommedag hæver sig over alt og alle. I blå og brune farvetoner skildrer han en ubarmhjertig Jesus, som skiller de gode fra de onde. Har man ikke fået nok, kan blikket glide op på loftet, hvor han 20 år tidligere har skildret store dele af Det gamle Testamente. Vi har malerierne meget flottere og tættere på i vores bøger, men det er noget særligt at være på stedet og se originalen. Vi finder aldrig ophavsstedet til røgen i forbindelse med Pavevalgene.

Vi krydser tilbage gennem Verdens største kunstsamling indrettet i de tidligere pavepaladser. På vejen fanger mit blik et lille halvtreds centimeter højt forstudium af Bernini. Det er vist længe siden, det har været på auktion. Udgangen er den imponerende spiralsnoede trappe, som stammer fra 1932.

Solen peger direkte på en fortovscafe` lige overfor. Efter optankningen fordeler vi os, og Charlotte og jeg går ned og køber en lille etruskisk krukke på et metalstativ, som er en genskabelse af et oldtidsfund.

Lidt frokost på Piazza del Poppolo, hvor vi går omkring og venter på at kirken, Santa Maria del Poppolo, skal åbne kl. 16, således at jeg kan få suppleret med de sidste postkort til scrapbogen.

- Og en Madonnafigur skal vi have med hjem! Den finder vi ved siden af Il Gesu i en specialforretning for kirker, hvor der også er messehageler, alterkander o.s.v. Fyrre centimeter yndigt marmor. Den er de slidte ben værd.

Vi samles atter alle seks. Solen er gået ned, og det er blevet mørkt. Vi begiver os på vej til aftensmad hos da Romolo i via Fosse di Castello, som er den sidste af Per Nyholms anbefalinger, og som ligger på den modsatte Tiberbred lige ved siden af Castel San Angelo. Broerne og Peters Kirken er pragtfuldt oplyst, stemningen uforglemmelig.

Rigtig god mad. Jeg får kalveschnitzel al la bolognese.

På hjemvejen nyder familien en drink på Piazza Rotonda, foran Pantheon, mens jeg er brugt og går lige hjem for at indhente lidt af min forsømte dagbog.

 

Lørdag den 18. marts.

 

 

Hjemtur. Solen skinner over vores afrejse. Alt forløber perfekt. Afgang lidt over kl. 12 og ankomst til Kastrup kl. 15. Vi får de tre kameraers billeder brændt over på cd hos Rikke og Christian, mens vi nyder en kop kaffe. Der skal sorteres meget kraftigt i de godt 800 billeder. I Århus sætter Christina og Henrik os af på Saturnvej, hvor vi samler hundene op og spadserer hjem i deres glade og kærlige selskab. Imens har de unge købt pizzaer, og således sætter vi herhjemme et italiensk punktum for en rigtig dejlig rejse.

Hvis alle de indtryk og oplevelser, som vi har fået med hjem skulle have været i vores kufferter, ville det være blevet rigtig dyrt i overvægt.

 

 

                      SLUT.     

 

 

 

                       

   

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.03 | 18:07

Dejligt at se Cargo og Jeres hund da den ikke var så stor, altså hunden Menge gode hilsner herfra Mig, GøjeFar Per

...
03.08 | 20:45

fornem fugl det må man sige

...
24.10 | 19:57

Så er bog nummer to på gaden. Det er spændende for os. Vi håber selvfølgelig på en god modtagelse.

...
09.01 | 23:54

9/1 2012.Jeg håber snart, at jeg får stunder til at fortsætte med min hjemmeside, det skal nok komme. Charlotte

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE